Årsmøde 2016: Disrupt eller dø – disruption i det offentlige

26.10.2016

’Disrupt eller dø!’ er titlen på Thomas Honoré og Tune Heins aktuelle bestseller –  og budskabet er klart: Enten er du på forkant med udviklingen, eller også lider du samme skæbne som Nokia, Kodak og Blockbuster.

Hvis man skal tro en ny undersøgelse, vil op imod 40% af verdens 500 største virksomheder inden for de næste ti år falde fra, som følge af udviklingen på det digitale område. Disruption er altså ikke bare et buzzword – men noget du bliver nød til at tage alvorligt.

 

Har interviewet 50 offentlige topchefer om disruption 

Derfor har vi sat disruption på dagsordenen til vores Årsmødet 2016. Her har vi inviteret Thomas Honoré, der foruden at være medforfatter til ’Disrupt eller dø!’ også er koncerndirektør i Columbus A/S. Han vil tegne fremtidsscenarierne op for os.

Samt Per Gulløv Lundh Eeg fra Devoteam, der har interviewet 50 offentlige topchefer om megatrends i det offentlige. Og derfor mere end nogen anden ved, hvordan det offentlige selv ser på disruption – og hvor der er muligheder for private virksomheder til at ’disrupte’ sammen med det offentlige.

 

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG

 

Disruption i det offentlige 

For et er disruption af den private sektor, men hvordan ser perspektiverne ud i den offentlige? Disruption vil i den grad udfordre fremtidens offentlige sektor. Fysisk borgerkontakt erstattes af nye digitale selvbetjeningsløsninger. Og robotter har allerede gjort deres indtog i sundhedssektoren.

Men hvilken vej går udviklingen? Hvordan vender du disruption til egen fordel? Og er der overhovedet villighed i det offentlige til at gå helt nye veje?

I forlængelse af de to oplægsholdere afholder vi en Disruption workshop med udgangspunkt i en case fra vores egen medlemskreds.

 

Årsmødet 2016 bliver afholdt den 26. oktober 2016Vilvorde Kursuscenter: Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund.

Vi starter kl. 13 – og programmet er færdig ca. kl. 17.30. Traditionen tro slutter vi af med en middag og efterfølgende kaffe – fra 18.00 -21.00.

 

Tilmeldingen til selve arrangementet er gratis, mens det koster 295,- pr person, hvis du også vil deltage i middagen.

 

PROGRAM

Kl. 13.00: Ankomst og registrering

Kl. 13.15: Velkomst og præsentation af programmet

v. Claus Nordahl-Petersen – Direktør hos Institut for Business to Government

Kl. 13.45: Disrupt eller dø!

v. Thomas Honoré – forfatter og direktør for Columbus

Kl. 14.45: Pause

Kl. 15.15: Disruption i det offentlige

v. Per Gulløv Lundh Eeg – Partner i Devoteam

Kl. 16.00: Afrundende spørgsmål til oplægsholderne

Kl. 16.15: Pause

Kl. 16.30: Disruption workshop

Kl. 17.15: Afrunding af dagen

 

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG

 

OPLÆGSHOLDERNE:

Koncerndirektør for Columbus A/S: Thomas Honoré

Thomas Honoré er koncerndirektør for Columbus, og har været det siden 2011, hvor han kom fra en stilling som adm. direktør i Ocracle Danmark. Før da var Thomas syv år hos IBM, hvor han beklædte en række topposter.

Den 9. maj i år udkom bogen ‘Disrupt eller dø – En guide til din digitale ledelsesudfordring’, som han har skrevet sammen med Tune Hein fra Hein & Partnere. I bogen giver de en guide til begrebet disruption og hvordan virksomhedslederne skal forholde sig til den eksplosive digitale udvikling – og de potentielt ændrede konkurrencevilkår i årene der kommer.

 

Partner hos Devoteam: Per Gulløv Lundh Eeg

Per Gulløv Lundh Eeg er partner i it-rådgivningsvirksomheden Devoteam der er en del af Devoteam Group med 3600 medarbejdere i 20 lande, hvoraf 100 er ansat i Devoteam Danmark.

Per Eeg og Devoteam færdiggjorde i starten af 2016 en større undersøgelse med titlen “Megatrends i den offentlige sektor 2016″, hvor han interviewede 50 topchefer i det offentlige om megatrends der har potentiale til at transformere den offentlige sektor.

Undersøgelsen gav et todelt billede – at der stadig er pres på den sektor i forhold til krav om effektivisering og fejlfrie leveringer – men samtidig bliver der også mere plads til at eksperimentere “båret af en erkendelse af, at de eksisterende løsninger ikke slår til i fremtiden”.

 

Adm. direktør hos Institut for Business to Government 

Claus

Claus Nordahl-Petersen var indehaver af en analysevirksomhed, før han, som medstifter af reklamebureauet Rubicon A/S, introducerede og udviklede begrebet ”b2g” (business to government). Han har igennem de sidste 20 år beskæftiget sig indgående med b2g – både som direktør for flere bureauer og private virksomheder.

I dag er Claus adm. direktør og indehaver af Institut for Business to Government. Han har udgivet bøgerne ”b2g – salg og markedsføring til det offentlige” samt ”Det sikre vækstmarked – din virksomheds succes går gennem det offentlige”.

Claus er cand. merc. i afsætning og har en baggrund som strategi- og kampagneudvikler for en række større offentlige og private virksomheder.

Tilbage