Årsmøde: Det offentlige i krydsild – Hvem skal levere varen?

21.10.2015

B2G holder den 21. oktober årsmøde sammen med FOPS. Forum for Offentlig Privat Samarbejde. Temaet for vores fælles årsmøde handler om det krydspres, der er på den offentlige sektor og som kommer fra fire sider.

  1. Den private sektor, der overtager stadig flere opgaver fra det offentlige.
  2. Civilsamfundet, der prøver at genopfinde sig selv og vinde det tabte tilbage.
  3. Selvforvalterne, er den gruppe af personer, der er i vækst som vi ser i bl.a. sundhedsvæsnet, hvor de forsøger at styre deres egen behandling.
  4. Cybersamfundet, der kun i ringe grad trådt ind i den offentlige sektor ved meget konkrete løsninger styret af den offentlige sektor. Potentialet fra denne vinkel ligger fortsat i kuvøse, men hvad sker der, når det rigtig ruller.

krydspres

Hovedpunkterne i programmet for Årsmødet:

Med udgangspunkt i at den offentlige sektor er under konstant pres, har vi skabt et spændende program, hvor vi får:

  1. Oplæg fra eksperter inden for de fire felter der presser den offentlige sektor. Bl.a.:
    1. Martin Graan Thomsen, adm direktør for ISS, som tidligere har anvist Finansministeren, hvor han skulle finde 12 milliarder.
    2. Lektor Leon Lerborg fra CBS som er forfatter til bogen styringsparadigmer i det offentlige.
    3. Stig Myken, stifter af Fullrate og bestyrelsesmedlem hos Cloud-people.
  2. Debat mellem en række kendte meningsdannere, fra henholdsvis Rød og Blå blok, samt erhvervs- og fagforeningsfolk. Hvor ser de mulighederne for fremtidens offentlige sektor?
  3. Netværks muligheder på tværs af privat og offentlig.
  4. OPS-Prisen, som tildeles Danmarks bedst udbud.

Nedenfor er program og yderligere information. Arrangementet afsluttes med en god middag.

PROGRAM:

Kl. 12.30 Registrering og Sandwich

Kl. 13.00 Velkomst og præsentation af dagen – v/Claus Nordahl-Petersen, Adm. direktør hos b2g

Kl. 13.15 Pres på den offentlige sektor – v/Leon Lerborg, Lektor ved CBS 

Perspektiv på det pres den offentlige sektor er udsat for, hvad er det for udfordringer den offentlige sektor har og hvad er det den udsætter sig selv for og ikke mindst, hvilket pres er inde i den offentlige sektor?

Kl. 13.45 Øget produktivitet og effektivitet af den offentlige sektor – v/Martin Gaarn Thomsen, Adm. direktør hos ISS Facility Services

Martin Gaarn Thomsen har tidligere anvist Finansministeren, hvor han skulle finde 12 milliarder. Det eneste, Bjarne Corydon (S) skal gøre, er at overlade for 100 milliarder kroner offentlige opgaver til ISS og lignende private virksomheder inden for den »tekniske velfærd«, der bl.a. tæller opgaver som kantinedrift, rengøring, vedligeholdelse af bygninger, parker og veje på hospitaler og skoler. Det vil give det offentlige en øget produktivitet og mere effektivitet omkring det tekniske.

Kl. 14.15 Pause

Kl. 14.45 1000 års generation er født – v/Stig Myken, Stifter af Fullrate og bestyrrelsesmedlem hos bl.a. Cloud-people

Oplæg ved Stig Myken om den eksplosive vækst der pågår rent digitalt. For 10 år siden havde vi ikke Iphones og stod i køen i Føtex, nu kan det hele styres fra din mobil, men hvad bliver næste skridt, hvor hurtigt går det og hvordan påvirker det producenter og forbrugere af offentlige ydelser?

Kl. 15.15 Giv opgaverne tilbage til Civilsamfundet – v/Kristian Wedel, Udviklingsdirektør hos Fonden Mariehjemmene

Oplæg ved Kristian Wedel tager udgangspunkt i at det offentlige de sidste 60 år, har haft en invasiv vækst i de velfærdsydelser, som det offentlige har overtaget fra civilsamfundet ift. bl.a. børn og ældre, men undervejs har de glemt hjertet.

Civilsamfundets fonde og frivilligt funderede foreninger står i krydsfeltet mellem Stat og Marked og ingen synes at have lyst til at udnytte den empatiske og meget økonomiske motor, der ligger gemt i disse megavirksomheders potentiale for at drive velfærdsservice med hjertet.

Kl. 15.45 På mine betingelser – v/Henning Nilausen, Chefkonsulent hos Dege Consult – En Gazelle Virksomhed

Det bløde offentlige ydelser bliver leveret af mennesker med faglige uddannelser, men hvad sker der når borgeren ønsker at tage ansvar for sig selv?

Henning Nilausen tager udgangspunkt i fremtidens borger som selvforvalter og bruger af velfærdsserviceses, herunder hvad sker der fx ift. de digitaliserings devices.

Hvad betyder denne udvikling konkret for efterspørgslen af offentlige ydelser leveret af mennesker?

Kl. 16.15 Pause

Kl. 16.45 Debat: Det offentlige i krydsild – faciliteres af Michael Ulveman, Adm. direktør og partner hos Ulveman & Partners

Paneldebat på basis af de tidligere oplæg, har vi inviteret centrale meningsdanner om den offentlige sektor.

Paneldeltagerne er:

  • Mette Touborg (SF)
  • Joachim B. Olsen (LA)
  • Bente Sorgenfrey (FTF)
  • Jens Klarskov (Dansk Erhverv)

Kl. 17.30 Uddeling af FOPS-Prisen – v/Rikke Thorlund Haahr, Formand for FOPS

Kl. 18.00 Middag

OPLÆGSHOLDERNE:

Lektor på CBS: Leon Lerborg
496_187_250_crop

Leon Lerborg (f.1955) har gennem tre årtier arbejdet med ledelse og styring af den offentlige sektor – I Finansministeriet, som direktør i en innovationsenhed og som konsulent. I dag er han forsker ved CBS og direktør i Institut for Offentlig Ledelse.

Som foredragsholder er han tankevækkende, underholdende og mange mener også provokerende – på den gode måde! Først og fremmest er han konkret og anvendelsesorienteret. Det skal gøre en forskel at høre hans foredrag!

Adm. direktør ISS Facility Services: Martin Gaarn Thomsen
Martin-Gaarn-Thomsen_100x131

Martin Gaarn Thomsen har været ansat hos ISS siden 1999 og har blandt andet været Regional CEO Asia & Pacific med ansvar for vækstmarkederne i Asien og Regional CEO Western Europe med ansvar for de komplekse og modne markeder i Frankrig, Holland og Belgien. I sin tidligere karriere har han været ansat i Coca-Cola og PA Consulting Group.

Stifter af Fullrate: Stig Myken
Stig Myken_400x400.jpeg_sort:hvid 

Udviklingsdirektør hos Fonden Mariehjemmene: Kristian Wedel

kristian-wedel-andersen

Chefkonsulent hos Dege Consult: Henning Nilausen
Henning Nilausen_Dege Consult.jpeg_sort:hvid

Henning Nilausen har mere end 25 års professionel erfaring fra staten, kommunerne og privat sektor, hvor han har arbejdet med udvikling og effektivisering af virksomheder, politikudvikling og evaluering. Henning Nilausen har virket som rådgiver, leder og topchef, ligesom han har erfaring fra bestyrelsesarbejde.

Borgmester i Lejre Kommune: Mette Touborg
Mette Touborg_SF.jpeg_sort:hvid

Mette Touborg er lokalpolitiker for SF i Lejre Kommune, hvor hun har været borgmester siden Kommunalvalget 2009.

Liberal Alliance: Joachim B. Olsen

Joachim B. Olsen

Joachim B. Olsen er beskæftigelsesordfører, erhvervsordfører og næstformand for Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget.

Formand for FTF og LO: Bente Sorgenfrey
Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey  er formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, der er medlemmer af 75 forskellige medlemsorganisationer. Endvidere er Bente Sorgenfrey medlem af Det Økonomiske Råd, bestyrelsesmedlem i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), bestyrelsesmedlem i ATP og bestyrelsesmedlem i Lån og Spar Bank samt medlem af repræsentantskabet i Nationalbanken.

Adm. direktør hos Dansk Erhverv, Jens Klarskov

Jens Klarskov - Dansk Erhverv

Adm. direktør og partner hos Ulveman & Partners: Michael Ulveman

Michael Ulveman

Michael Ulveman er en dansk journalist og forfatter. Michael Ulveman er stifter og Adm. direktør af Ulveman & Partners. De rådgiver virksomheder fra øverste hylde i dansk og internationalt erhvervsliv.

Ulveman har en lang erfaring fra den politiske verden. Han har været pressechef for to af Danmarks statsministre, Poul Schlüter og Anders Fogh Rasmussen. I de seneste seks år har han beskæftiget sig med politik og medier på internationalt topniveau blandt andet som særlig rådgiver for NATOs generalsekretær, formand for NATOs arbejdsgruppe omkring strategisk kommunikation, gennem tilrettelæggelse og eksekvering af danske og internationale kampagner og gennem en nøglerolle i håndteringen af den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig, Muhammedkrisen.

Chef for offentlig-privat, FOPS, Rikke Thorlund Haahr
Rikke Haarhr_sort:hvid

Formålet med Udbudsportalen er at lette samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige som et middel til at løse offentlige serviceopgaver bedst og billigst. Udbudsportalen tilbyder offentlige udbydere og private leverandører vejledning i, viden om og værktøj til udbud af offentlige serviceopgaver. Derudover tilbyder Udbudsportalen assistance i forbindelse med tilbudsskrivning, undervisning og videre.

Adm. direktør hos b2g: Claus Nordahl-Petersen
Billede_Claus_1.jpg_sort:hvid

Claus Nordahl-Petersen var indehaver af en analysevirksomhed, før han, som medstifter af reklamebureauet Rubicon A/S, introducerede og udviklede begrebet ”b2g” (business to government). Han har igennem de sidste 20 år beskæftiget sig indgående med b2g – både som direktør for flere bureauer og private virksomheder.

I dag er Claus adm. direktør og indehaver af Institut for Business to Government. Han har udgivet bøgerne ”b2g – salg og markedsføring til det offentlige” samt ”Det sikre vækstmarked – din virksomheds succes går gennem det offentlige”.

Claus er cand. merc. i afsætning og har en baggrund som strategi- og kampagneudvikler for en række større offentlige og private virksomheder. 

PRAKTISK

Middag (ekskl. moms):
Arrangementet afsluttes med en god middag og her vil der også være mulighed for at netværke. Middagen koster 495,- (ekskl. moms) for både medlemmer og ikke-medlemmer og kræver aktiv tilmelding, som foretages ved at skrive til projektleder Nadia Krid-Halberg, nkh@b2g.dk.

Tid og sted:
Onsdag den 21. oktober, kl. 13.00 – 21.00
Radiorådssalen hos ISS Facility Services A/S
Gyngemose Parkvej 50,
2860 Søborg

Priser (ekskl. moms):
Medlemmer af b2g: 0,- (med middag 495,-)
Medlemmer af FOPS: 0,- (med middag 495,-)
Ikke-medlemmer: 1.495,- (med middag 1.990,-)

NB: For ikke-medlemmer som deltager i arrangementet har mulighed for at få 1 års GRATIS medlemskab hos FOPS og et Personligt-medlemskab (i 3 måneder) hos b2g.

Tilmelding:
Tilmeldingen skal ske til projektleder Nadia Krid-Halberg nkh@b2g.dk. Ved tilmelding bedes du angive om du ønsker at deltage i middagen. Deltagelse i middagen koster 495,- ekskl. moms.

Forbehold:
Institut for Business to Government tager forbehold for eventuelle ændringer i program, tid og sted.

Tilbage