Hvad måles det offentlige på?

13.05.2015

Leon Lerborg, Christian Kofoed-Enevoldsen, Steen Houmark

Hvordan måles der egentligt i det offentlige, og hvilken indflydelse har målingerne på produktionen af serviceydelser? Hvad betyder det for en leverandør, der ønsker at sælge til det offentlige?

Bliv meget klogere på, hvad det offentlige måler – og bliver målt – på, hvad de prioriterer, og hvordan du som leverandør kan udnytte denne viden. Der er teori fra lektor på CBS; Leon Lerborg, erhvervserfaring fra Direktør i Mercuri Urval; Christian Kofoed-Enevoldsen, og konkrete cases og gode råd fra tidligere forvaltningschef, i dag associeret partner i B2G; Steen Houmark.

 

Program

Kl. 8.15: Ankomst

Morgenkaffe og tjek ind
Kl. 8.30: Præsentation af programmet

v. Claus Nordahl Pedersen – Direktør for B2G
Kl. 8.45: Paradigmer og målstyring i den offentlige sektor,
V. Lektor Leon Lerborg, CBS 

Det offentlige skal være mere effektiv og øge produktiviteten, men hvad og hvordan måles der egentligt i det offentlige, og hvilken indflydelse har målingerne på eksempelvis produktionen af serviceydelser og hvad betyder det for en leverandør, der ønsker at sælge til det offentlige?

Er der fx samspil og logik mellem de mange mål, effekten og det min virksomhed kan levere?

Forfatter og Lektor Leon Lerborg har gennem tre årtier arbejdet med ledelse og styring af den offentlige sektor – I Finansministeriet, som direktør i en innovationsenhed. I dag er han forsker ved CBS og direktør i Institut for Offentlig Ledelse og har bl.a. skrevet bogen ”Styringsparadigmer i den offentlige sektor”

 

Kl.9.45: Pause

 

Kl.10.00: Hvordan måles topchefer?
V. Direktør Christian Kofoed Enevoldsen, Mercuri Urval

Effektivisering af den offentlige sektor er kommet for at blive.  Det offentlige udfører et utal af målinger, men hvordan udmønter det sig ift. topcheferne?

Hvad er det for mål der sættes op for direktører og chefer i det offentlige, når man rekruttere dem?

Hvad er det den ansættende myndighed generelt forventer af dem og hvordan påvirker det deres handlinger?

Disse og andre spørgsmål besvarer Direktør Christian Kofoed Enevoldsen, som gennem tyve år har stået for topchefrekrutteringer m.m.

 

Kl.10.40: Forhindre modstridende interesser, den gode løsning?
v. Steen Houmark, B2G

Med udgangspunkt i kommunernes forvaltningskonstruktioner giver Steen case-eksempler på, hvordan mål og indsats skifter på tværs af forvaltninger og hvordan det påvirker leverandører.

Steen vil særligt fokusere på, hvad det er for en tankegang, der gør dit tilbud til en succes i én forvaltning, men ikke i en anden.

 

Kl. 11.15: Ekstrahering og afrunding af formiddagen

 

Oplægsholderne

Leon Lerborg, Lektor på CBS

496_187_250_crop

Leon Lerborg (f.1955) har gennem tre årtier arbejdet med ledelse og styring af den offentlige sektor – I Finansministeriet, som direktør i en innovationsenhed og som konsulent. I dag er han forsker ved CBS og direktør i Institut for Offentlig Ledelse.

Som foredragsholder er han tankevækkende, underholdende og mange mener også provokerende – på den gode måde! Først og fremmest er han konkret og anvendelsesorienteret. Det skal gøre en forskel at høre hans foredrag!

 

Christian Kofoed Enevoldsen, Direktør i Mercuri Urval

1791710 (2)

Christians spidskompetencer omfatter ledervurdering og ledelsesudvikling i større organisationer, særligt inden for det offentlige område og på internationalt plan.

Hans konsulenterfaringer omfatter større fusionsprojekter (fx SKAT og Statens It), toplederrekrutteringer til danske og internationale virksomheder og organisationer (fx EU-Kommissionen) samt analyse- og evalueringsopgaver.

Han arbejder – med baggrund i sin egen erfaring som leder af udviklingsprojekter i offentlige organisationer – med koblingen mellem de strategisk politiske mål og den enkelte leders indsatser og bidrag til resultatskabelsen.

 

Steen Houmark, Direktør i De4Vinde, samt associeret partner hos B2G

10941866_10206627520866949_7299120595811417558_n

Steen har vist så imponerende erfaring og ekspertise i forståelsen af det offentlige, at vi har valgt at tilknytte ham fast som associeret partner. Særligt hans erfaring som forvaltningschef i kommunalregi, hans lederstillinger i leverandører til de sociale områder, og hans rolle i spidsen for Danmarkshistoriens største udbud på velfærdsområdet,  har givet ham en imponerende forståelse af det offentlige, og særligt velfærdsområdet.

 

Praktisk

B2G faciliterer oplæggene og perspektiverer efterfølgende oplægsholdernes pointer.

Tid og sted:
Onsdag den 13. maj, kl. 8.15 – 11.30
På Tuborgvej 5
2900 Hellerup

Priser (ekskl. moms):
Medlemmer af b2g: 0,-
Enkeltpris for ikke-medlemmer: 4.999,-

OBS: Det er efter aftale muligt at komme med til dette medlemsmøde som prøve på et medlemskab i B2G. Efter aftale kan efterfølgende medlemskab refunderes deltagelsesprisen. Hvis du vil høre om dine muligheder, så kontakt os på 70 70 23 50.

Tilbage