Jobzonen

 
 

Jobzonen

Jobzonen er Danmarks første online jobportal og blev lanceret den 4. oktober i 1998 i et samarbejde mellem en række medier.

I dag er Jobzonen ejet af JP/Politikens Hus, som er Danmarks største digitale udgiver.

Jobzonen har partnerskaber med en række af landets største nyhedsmedier, herunder Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Metroxpress og Kristeligt Dagblad. Dette giver annoncørerne den bedste mulighed for at nå bredt ud – også til den attraktive målgruppe, der ikke er aktivt jobsøgende.

 

Det offentliges foretrukne jobportal

Jobzonen var frem til 2006-2007 den offentlige sektors foretrukne jobportal. Efterfølgende har Jobzonen generobret lidt af det tabte, men man var stadig et stykke efter konkurrenterne Jobindex og Stepstone.

 

”Kunderne har været begejstret”

I 2014 blev Institut for Business to Government Jobzonens sparringspartner med at udvikle en effektiv markedsstrategi, hvor målet var igen at blive det offentliges foretrukne rekrutteringspartner.

B2g anbefalede Jobzonen at lave en reorganisering af salgsorganisationen, og hjalp med at tone Jobzonens produkter til det offentlige marked.

 

”Vi skulle simpelthen have en større dedikation over for det offentlige marked”, siger salg- og marketingdirektør Jesper Kristoffersen

 

Jobzonen havde hidtil bygget sin forretning op omkring hvad det private marked efterspurgte.

”Men den største lærdom har været – at det kan man ikke”, siger Jesper Kristoffersen.

 

Den nye strategi har givet tilfredse kunder.

”Vores offentlige kunder har været begejstret over vores nye tiltag – fordi de kan mærke at vores produkter er henvendt til dem”, siger Jesper Kristoffersen.

 

Stigning på 25-30% årligt

Reorganiseringen og et mere dedikerede fokus på det offentlige marked har haft en afsmittende effekt på Jobzonens regnskaber.

 

”Efter udrulningen af strategien har vi oplevet en vækst på 25-30% årligt – ved egentligt bare at gøre tingene anderledes”, siger Jesper Kristoffersen.