Sparekuren der aldrig holder

Af Claus Nordahl-Petersen

Hvis du ligesom mig, har siddet der omkranset af bordbomber og serpentiner – og tænkt: i det nye år skal alt være anderledes. Jeg skal træne mere, spise mindre, være et nyt og bedre menneske. Og hvad man nu ellers har af nytårsforsæt. Så ved du også, at vi ikke skal meget længere end til midten af januar, før alt er ved det gamle igen.

Sådan er det også i det offentlige. Her hører man ofte i statsministerens nytårstale, at ”nu skal vi spænde livremmen ind”, ”vi skal effektivisere”, ”det offentlige forbrug skal ned” – fordi, som det ofte bliver formuleret, ”så vi ikke efterlader en stor regning til vores børn og børnebørn”

Men når året gøres op, viser det sig alligevel altid, at det offentlige forbrug er steget.

 

Lægger mig ud med det halv Danmark

Nu kan det godt være, at jeg lægger mig ud med det halve Danmark. Alle politikerne. De omkring 900.000 offentlige ansatte. For ikke at tale om de mange tusinder som oplever forringelser og nedskæringer på hjemmeplejen, i dagsinstitutionerne, og på syghusene.

Men jeg mener altså at det er forkert når det offentlige siger, at de sparer. For alle tal peger i den stik modsatte retning. Hvis man går ind i en statistisk tiårsoversigt – så strider det mod tanken at det offentlige hele tiden skal spare. Der er aldrig blevet brugt flere penge i den offentlige sektor end netop nu. Og der vil blive brugt endnu flere i de kommende år.

 

Mange udgifter nu og i fremtiden

På den korte bane er der opførelsen af supersygehuse, integration af tusindvis af nytilkomne flygtninge, og store infrastrukturprojekter som elektrificeringen af de danske jernbaner. Og på den mellemlange bane, bliver vi stadigt flere ældre, der forventer højere kvalitet, og lønomkostninger der vokser.

 

Vokset med over 250 mia. kr. på ti år

Så uanset om skiftende regeringer lover, at lige netop de kan tøjle det stigende offentlige forbrug, vil den offentlige sektor udvide sig i de kommende år.

I løbet af de sidste 10 år er driftsudgifterne vokset med mere end 250 mia. kr. Alene lønudgifterne er vokset med 78 mia. kr. Det handler derfor ikke om, hvorvidt det er en rød eller blå regering der sidder ved bordenden – den offentlige sektor vokser. Kigger man nøgternt på tallene er der således ingen indikationer på at det offentlige sparer.

 

Et forvrænget mediebillede

Det offentlige bruger altså langt flere penge end man eksempelvis får indtryk af i medierne, hvor der ofte er en ensidig dækning af besparelserne i den offentlige velværd. Det er samtidigt med til at understrege, at hvis du leder efter vækst, bør det offentlige være dit hovedfokus. For intet andet markedet oplever samme vækstrater.