Timing is everything – også i det offentlige

Af Claus Nordahl-Petersen

Vækkeuret ringer. Jeg kan se på de neongrønne tal der lyser op i mørket at klokken er 4.30. Men jeg er allerede vågen, og har været det et godt stykke tid.

For jeg ved, at den kommende time vil kræve militærpræcision, og et hidtil uset logistisk overblik når to voksne og to børn, skal ud af døren, og gerne nå en færge i Rødby inden for de næste tre timer.

Forberedelserne har stået på i dagevis. Kufferterne er pakket. Færgebilletter og pas ligger på køkkenbordet, klar til at blive taget med i forbifarten. Og bilen er fuldt tanket op.

Af uransagelige årsager når vi det til tiden. Men da vi ankommer til betalingsanlægget, lige akkurat i rette tid, går det op for mig, at jeg ikke har fået stillet mit vækkeur om til sommertid. Færgen er altså sejlet for længst.

Nogle gange kan al forberedelse i verden være nyttesløst, hvis du ikke kender din besøgelsestid.

 

Timing er også vigtigt i det offentlige

Som så meget andet her i livet, handler salg til det offentlige også om timing.

I år er det for eksempel valgår, og det betyder at kommunerne bruger flere penge end normalt. Ved kommunalvalget i 2009 blev der brugt 76 mio. kroner mere end budgetteret i en gennemsnitskommune – over 7,4 milliarder kroner på landsplan. Eller hvad der gennemsnitlig svarer til 1.334 kr. per borger.

Ved at bruge ekstraordinært mange penge lige op til et valg, kan borgmesteren og flertallet bag indfri nogle af de valgløfter der har høj politisk værdi, men som det måske har været svært at finde pengene til tidligere. Det kan være en ny svømmehal, et nyt plejehjem eller nye cykelstier.

 

Hvad sælger i et valgår?

Hvis borgmesteren skal sikre sig genvalg er det dog ikke nok, at anlægge et par cyklestier eller igangsætte renovationen af en skole. Han skal frem for alt undgå møgsager. Der er således ikke plads til de store eksperimenter.

I et valgår er det derfor mere end nogensinde tidpunktet, hvor kommunerne vælger de sikre løsninger – og den trygge leverandør, som kan garantere at politikerne ikke havner på forsiden af det lokale dagblad.

 

Efter valget

Omvendt er det også tit efter et valg, at de mere upopulære beslutninger kan træffes – da der er lang tid til næste valg. Og vælgernes langtidshukommelse er som bekendt ikke altid den allerbedste. Politikerne laver ikke skolesammenlægninger op til et valg. Men efter valget –  når den værste valgretorik har lagt sig – vil man ofte se at politikerne har modet til at gennemføre mere kontroversielle tiltag som skolesammenlægninger, storudbud af kommunale velfærdsopgaver o.lign.

Det betyder også, at en ny hverdag begynder, hvor politikerne vil være mere end lydhøre overfor hvordan din virksomhed kan effektivisere den offentlige sektor.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvad du har på hylden i et valgår. Så det kræver at du timer dine ydelser og budskaber, så de svarer til, hvad det offentlige efterspørger op til, og efter valget.