Video: “Du skal forstå disruption, hvis du vil sælge til det offentlige”

 
 

Disruption er ikke bare et buzzword, hvis man spørger Thomas Honoré, Koncerndirektør i Columbus A/S og forfatter til bogen ”Disrupt eller dø”:

”Det er en enorm hurtig udvikling som er i gang – nye forretningsmodeller, abonnementsløsninger, sociale medier, big data. Det er derfor, at det er så vigtigt at forstå disruption og digitalisering, og hvordan det kommer til at påvirke kundernes valg nu og i fremtiden”, siger Thomas Honoré i videoen.

 

Truer de etablerede spillere

Disruption betyder ifølge Thomas Honoré at nye spillere kommer på banen og truer de etablerede virksomheder:

”Digitalisering, deleøkonomi og globalisering er med til at skabe nye spillere i markedet. Tænk bare på hvad der sker på taxa- og boligudlejningsmarkedet. Men mit budskab er, at man ikke bare skal lægge sig til at dø. Man skal ikke være bange for de nye spillere. De etablerede virksomheder har stadig meget at byde ind med. Men man skal helt sikkert være opmærksom på udviklingen”

 

Disruption rammer også den offentlige sektor

Det gælder også for de virksomheder der sælger til det offentlige:

”Hvis man gerne vil sælge til det offentlige, så bliver man nød til at forstå digitalisering og disruption – og hvordan man kan skabe en bedre kundeoplevelse end ens konkurrenter. For der er et stort krav i det offentlige om professionelle og brugervenlige løsninger.”, udtaler Thomas Honoré.

 

Årsmøde 2016 – kun 10 pladser tilbage!

Thomas Honoré kommer og holder oplæg på vores Årsmøde 2016: Disrupt eller dø – disruption i det offentlige d. 26. oktober på Vilvorde Kursuscenter. Ud over Thomas Honoré, kommer Per Gulløv Lundh Eeg fra devoteam, der har interviewet 50 offentlige topchefter om megetrends.

 

Vi er oppe på 90 tilmeldinger – og har kun 10 pladser tilbage. Så skynd dig, hvis du gerne vil med.

 

Du kan se hele programmet her