Jo højere politisk værdi, des højere pris

Af Claus Nordahl-Petersen

Når du en sen eftermiddag står nede i Netto, hvad bestemmer så hvilke varer du lægger ned i kurven?

De fleste danskere vil nok sige prisen. Det er i hvert fald det indtryk man får, når man nærmest dagligt skal hive og flå reklamer ud af ens overfyldte postkasse. Eller når man overalt ser gule mærkater, selv om det måske kun er få øre man kan spare.

Men er det nu også rigtigt. Er vi egentligt så prisfokuseret, som vi måske selv går rundt og tror?

Du køber måske den billigste håndsæbe, fordi du ikke kan mærke forskel. Men omvendt den lidt dyrere økologiske mælk, fordi du går op i dine børns sundhed og sikkerhed. Du vælger heller ikke den billigste cykelhjem, men køber den sikreste, selv om den er mange gange dyrere, end hvis du købte en Kinamodel på ebay.

 

Det samme i det offentlige
Det er altså ikke altid prisen, som afgør om vi køber en vare. Vi betaler endda gerne overpris, hvis det for eksempel handler om vores børns sundhed.

Det samme gør sig gældende i det offentlige. Her er laveste pris heller ikke så afgørende, som mange går rundt og tror. Faktisk er det kun en mindre del af det offentlige marked, hvor pris overhovedet spiller en rolle.

 

Nødvendige omkostninger
Prisen er kun afgørende når det handler om de såkaldte nødvendige omkostninger, som på trods af at det kun udgør en mindre del af det offentlige marked, har en unødvendig høj opmærksomhed hos leverandørerne. De nødvendige omkostninger er varer som bleer, biler, vaskeklude, kopimaskiner osv. Løn er også en nødvendig omkostning. Fælles for de nødvendige omkostninger er, at det er de ting som kommer i udbud – samt at det for leverandørerne kan være svært at differentiere sig, fordi produkterne er så forholdsvis ens.

Det offentlige vælger derfor ofte den billigste pris, fordi de ligesom dig selv, kan have svært ved at se forskel på den dyre og billige vaskeklud.

 

Prestige omkostninger
Til leverandørernes held, falder langt hovedparten af udgifterne i det offentlige dog ind under det jeg vil kalde prestige og sentimentale omkostninger.

Prestige omkostninger handler om politikernes visioner om fx at blive bedste erhvervsby, grønnere transport, økologisk frugt i dagsinstitutionerne, moderne skolebygninger osv. Det er også en prestige omkostning, når politikerne vil være kulturhovedstad eller årets arbejdsplads.

 

Sentimentale omkostninger
Sentimentale omkostninger handler omvendt om sikkerhed og tryghed – at borgerne fx undgår at blive kørt ned, fordi der er kommet ny vejbelysning, eller ikke bliver syge af asbest i skolens tag. Det handler i bund og grund om at undgå, at den lille mand kommer i klemme – så der kommer en politisk sag ud af det.

 

Villig til at betale overpris
Når det gælder prestige og sentimentale omkostninger bliver du ikke presset til sidste 25øre. Politikerne kigger ikke i samme omfang på prisen, hvis det handler om politiske prestigeprojekter, eller om at undgå at borgerne kommer i fedtefadet.

Hvis du evner at flytte udgifter fra nødvendige til prestige eller sentimentale omkostninger, kan du derfor lave en rigtig god forrentning. For her er det offentlige – ligesom du – villige til at betale overpris for varen.