TRADITIONELLE UDBUD OMFATTER EN STADIG MINDRE DEL AF DET OFFENTLIGE MARKED

Af Claus Nordahl-Petersen

Vi lever i en verden i opbrud.

Her tænker jeg ikke om det franske præsidentvalg. Eller om valget af Trump i USA.

Jeg tænker mere på at teenagere i dag kan leve af at spille computer. Det kan godt være at jeg er lidt gammel og forstokket. For da jeg var knægt, var computerspil en halvnørdet fritidsbeskæftigelse. Ikke en sport.

Men i dag er computerspil en seriøs sport. Der findes sågar e-sport-uddannelser, hvor de træner flere timer dagligt, og nærmest kan blive millionærer på at gøre computerspil til deres levevej. Så det kan godt være at jeg stadig har svært ved at e-sport for er en sport. Men det er de unge knægte nok ligeglade med når de ser på deres bankbog.

 

De gode gamle dag
Inden for offentligt salg er der også et opbrud på vej. En udvikling som betyder, at du på samme måde må lægge noget af din vanetænkning på hylden. Du kan ikke leve i fortiden, hvis du i fremtiden vil vinde offentlige ordre.

I de gode gamle dage – for et par år siden – var det til at finde ud af, hvordan man vandt opgaver i det offentlige. Først blev der skrevet et udbud. Så blev udbuddet offentliggjort. Og derefter valgte man en vinder til at udføre opgaven. Såre simpelt.

I dag har meget ændret sig. Nu er der ”udbud med forhandling,” ”konkurrencepræget dialog”, og ”innovationspartnerskaber”. Så måske er det gode gamle udbud, ved at være passé?

 

Fald i offentlige og begrænsede udbud
Det vil nok lige være at stramme den. Men man kan i hvert fald se, at de her nye fleksible udbudsformer udfordrer de gamle.

Kigger man på de to mest gængse udbudsformer: offentligt udbud og begrænset udbud, har de oplevet et fald i 2016 på henholdsvis 12 og 62 procent i forhold til året før.

Omvendt blev der gennemført mere end otte gange så mange udbud med forhandling. Og konkurrencepræget dialog steg med 44 procent.

 

Færre udbud under tærskelværdierne
Den samme tendens går igen når man ser på udbud under tærskelværdierne, som er faldet med 36 procent. Det skyldes at ordrer under 500.000 kr. nu kan indgås ved at ordregiveren indhenter tilbud fra to eller flere virksomheder, så længe der ikke er nogle klare grænseoverskridende interesser.

 

Lever stadig i de gode gamle dage
Mange virksomheder lever stadig i de gode gamle dage, hvor et udbud var noget man offentliggjorde uden al muligt udenomssnak.

Hovedparten af alle udbud udbydes godt nok stadigvæk som et offentligt eller begrænset udbud. Men tendens går i retning af en større grad af dialog og forhandling før kontrakten underskrives. Det stiller krav til virksomhederne om endnu mere dialog med de offentlige kunder.

Vores erfaring fra samarbejde med over 1000 virksomheder, viser at otte ud ti udbud er vundet længe inde der er skrevet en eneste udbudslinje. Der er intet der erstatter dialog med markedet. Det er stadig mennesker der handler med mennesker.