Offentlig innovation

Innovation er ikke et nyt begreb i den offentlige sektor. I dag betragtes offentlig innovation som en betingelse for velfærdssamfundets overlevelse. De offentlige enheder er tvunget til at innovere for at vinde kampen mod skattetrykket, ældrebyrden og de stigende forventninger. Der er simpelthen ikke længere råd til at gøre tingene på den samme måde, som de er blevet gjort i de sidste 50 år.

Læs om offentlig innovation herunder og bliv klogere på, hvordan det kan vækste din virksomheds salg til det offentlige. Du kan blandt andet læse om innovationsbølgen, innovationsledelse, faldgruber i offentlige innovation men også, hvordan din virksomhed vil klare sig bedst inden for innovation i det offentlige.

Vi er den eneste virksomhed i Danmark, som er specialiseret i strategisk salgsrådgivning, der bidrager til hurtigere og bedre resultater på det offentlige marked. Læs mere om os, se vores cases og kontakt os for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vækste din virksomhed på det offentlige marked.

Bog

Læs vores bog, Det sikre vækstmarked, og få en dybdegående indsigt i den offentlige sektor og dine vækstmuligheder på det offentlige marked.

Podcast

Lyd til vores podcast om tilbudsgivning og få ny viden om, hvordan du laver et godt tilbud til det offentlige, og hvilke overvejelser skal du gøre dig.

Videokursus

Se vores videokursus og få konkret og praksisrettet vejledning til, hvordan du får succes i din virksomhed gennem salg til det offentlige.

Den offentlige innovationsbølge

I Danmark tog den offentlige innovationsbølge fart i 2003. Og i regeringens kvalitetsreform fra 2008 står der, at: »Danske offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. De skal have fokus på at udvikle ideer, som kan omsættes i høj kvalitet for brugerne«.

På det strukturelle og politiske niveau arbejdes der med leverandørdreven innovation, innovationslovgivning, offentlige innovationspartnerskaber, innovations-inkubatorer og indførelse af en »innovations-ed«, hvor ledere forpligter sig til at bidrage med innovation.

På leder- og medarbejderniveau arbejdes der med ledelse og medarbejderinvolvering, innovationskultur, øget mangfoldighed, strategisk kompetence- og talentudvikling samt innovationsincitamenter.

På brugerniveau arbejdes der med at skaffe ny viden om brugernes behov, nye metoder og værktøjer til brugercentreret innovation.

De nye offentlige innovationsledere

Der findes mange innovative beslutningstagere i offentlig sektor, som er gode til at tænke i nye løsningsmodeller. Men for at få en ægte offentlig innovationskultur skal der arbejdes med nye ledertyper. I den offentlige sektor opererer man med fire typer af innovationsledelser:

  • Den politiske leder skal være »den visionære«, som opstiller målene for en succes, men holder fingrene fra driften. Den visionære innovationsleder sætter ambitionsniveauet for velfærdsinnovationen og er hårdfør over for kræfter, der modarbejder velfærdsinnovationen.
  • Den offentlige topleder skal være »beskytteren«, som afklarer organisationens innovationsrum, sikrer fokus, ressourcer og kompetencer til innovation samt stiller krav til effektmåling. Beskytteren giver sin organisation den innovationskraft, som kan realisere ambitionerne.
  • Den offentlige mellemleder skal være »facilitatoren«, som forvalter sit område strategisk, inddrager institutioners og brugeres perspektiv samt dyrker åben innovation, hvor leverandører og andre kan deltage. Facilitatoren smører maskinrummet, så innovationskraften eksekveres.
  • Institutionslederen skal være »videns ingeniøren«, som oversætter nyskabende løsninger, så de virker i praksis, som selv fremmer nytænkning og spreder nye løsninger, og som bidrager med faglig og operationel viden. Videns ingeniøren omsætter nye løsninger til værdi for borgere og virksomheder.

Hvordan bliver virksomheden den perfekte partner i innovation i det offentlige?

Den offentlige sektor er på vej til at udvikle en innovationskultur. Men det går for langsomt. Der skal nye kompetencer ind, som kan drive innovationen i det offentlige frem. Innovationen i den offentlige sektor kommer indtil videre næsten udelukkende ovenfra i form af politisk fokus, ledelsesmæssige ressourcer eller fra centrale puljer.

Nøglen til fremtidens offentlige innovation ligger derfor hos de private leverandører. Her har innovation altid været et overlevelsesparameter. For at vinde ordren, gøre kunden nysgerrig eller få gehør i medierne er den private virksomhed pisket til at være innovativ hver eneste dag. Den offentlige sektor vil i fremtiden få et massivt behov for de private virksomheders innovationskraft.

I enhver udlicitering må og skal der tilføres innovation fra den private virksomheds side. Ellers går udliciteringsregnskabet ikke op. Det skal jo kunne betale sig for private at udføre tjenesteydelserne. Desuden er det forbundet med ekstra omkostninger for det offentlige at lave udbudsmateriale og kontrollere, at de får de ydelser, de betaler for.

Udlicitering har nogle ekstraomkostninger, som kun kan dækkes ind gennem innovation af opgaveløsningen. Med andre ord:

Din virksomhed skal kunne løse opgaven bedre, smartere og billigere. Den skal kunne udnytte, at den har erfaringer med innovation og desuden er i besiddelse af:

  • Ny teknologi
  • Ledelsessystemer
  • Risikovillig kapital
  • Glade medarbejdere

Din virksomhed har teknologien

At den private sektor har bedre adgang til teknologi skyldes, at den private sektor af natur er mere risikovillig og mere internationalt orienteret end den offentlige sektor. Derfor findes og afprøves ny teknologi næsten altid først i den private sektor. Jernbanen, flyvemaskinen og den personlige computer er eksempler på produkter, som blev udviklet af meget risikovillige og eventyrlystne private entreprenører. Den offentlige sektors krav til troværdighed og driftssikkerhed betyder, at man afholder sig fra flyvske projekter, indtil de har vist sig at virke ordentligt.

Din virksomhed har ledelseskompetencerne

Hvorfor udvikles nye og bedre ledelsessystemer først i den private sektor? Konkurrencemomentet er igen den afgørende faktor. Virksomhederne må konstant tilpasse sig i forhold til nye konkurrenter og nye markeder. Den virksomhed, som først indfører nye ledelsesformer, har chancen for at opnå en konkurrencefordel. I den offentlige sektor har man ventet flere år, før man har afprøvet nogle af de systemer, som har vist sig at være holdbare i den private sektor. Og man har kun optaget dele af systemerne i en form, som man skønner, er tilpasset den offentlige sektors vilkår.

Din virksomhed har kapitalen

Den offentlige sektor har ikke umiddelbar adgang til risikovillig kapital. Selvfølgelig kan den danske stat optage lån, trykke flere pengesedler eller hæve skatten og investere pengene i nye projekter. Men de store og dyre velfærdsområder er ikke markedsstyrede. En investering vil ikke give noget direkte afkast. Den offentlige sektor vil blot blive dyrere i drift. Derfor giver det ikke mening at tale om, at den offentlige sektor har adgang til risikovillig kapital.

Private virksomheder kan derimod se en fordel i at investere i offentlige serviceløsninger. Private togoperatører, hospitaler, busselskaber og renovationsfirmaer har opnået gode overskudsgrader på områder, som oprindeligt blev varetaget af den offentlige sektor. Den investerede kapital er blevet forrentet. På andre områder kan det umiddelbart være svært at se profitmulighederne. Hvordan finder risikovillig privat kapital for eksempel frem til skoleområdet? Her vil innovationsudviklingen give os nye svar i fremtiden.

Afkastet for folkeskolerne kan for eksempel ligge i markedsføringspotentiale (reklamer i bøgerne) eller brugerbetaling (forældrene betaler for tilvalgsydelser). Ved at samarbejde med din virksomhed kan den offentlige sektor pludselig få adgang til friske penge, der kan investeres i bedre opgaveløsninger.

Glade medarbejdere

Selvfølgelig findes der tusindvis af glade og tilfredse medarbejdere i den offentlige sektor, men der findes også tusindvis af offentligt ansatte med for højt sygefravær. Spørger man de offentligt ansatte, hvad der er galt i den offentlige sektor, peger de ofte på, at der er alt for snævre rammer omkring opgaveløsningen, for store krav til dokumentation af udført arbejde og for mange kontrolprocedurer og ledelsesniveauer. De mennesker, som skulle tage sig af børn, syge og ældre, skal i stedet bruge al for meget tid på at rapportere til ministerier og styrelser.

I private virksomheder er der en langt højere værdsættelse af frontmedarbejderen. Det er denne person, som tegner hele virksomheden. I mødet med en kunde, klient eller patient gives det første og uudslettelige indtryk af virksomhedens værdier og kompetencer.

Generelt sørger private virksomheder også for at skabe medarbejdertilfredshed i højere grad end i den offentlige sektor. Eksempelvis i form af incitamentsordninger, kurser, bonus og uddelegering af ansvar. Det giver medarbejdere gode forudsætninger for at løse deres opgaver. Og denne værdi vil være et aktiv for en offentlig sektor, som kæmper med sygefravær, lønkampe og klager fra sine medarbejdere.

Faldgruber ved offentlig innovation

Der kan være en utrolig dynamik i innovation, som foregår i feltet mellem den offentlige og private sektor. Men at finde innovative løsninger i tæt samarbejde med den offentlige sektor er en helt ny ledelsesdisciplin i de fleste virksomheder. Men en disciplin, som det er nødvendigt at lære for at få succes på det stadig voksende offentlige marked. Hvis din virksomhed vil arbejde målrettet med innovation, er der imidlertid følgende faldgruber, I bør være opmærksomme på at undgå:

  • Innovationsbegrebet er uafklaret. Alle har hørt ordet, men ingen ved rigtigt, hvad det dækker over, eller hvad det betyder.
  • Innovationen er ikke forankret, men »bestilles« ude i byen hos udviklere, underleverandører eller forskningsinstitutioner. Eller den foregår kun i virksomhedens egen udviklingsafdeling uden tværgående samarbejde med salgsafdeling, kunder eller brugere.
  • Der er afsat for få midler til, at nye ideer kan afprøves ordentligt, før de sættes på markedet. Ideerne er der, men de overlever ikke de første sårbare udviklingsfaser.
  • Der er afsat for få midler til at måle og evaluere, om innovationen er lykkedes. Innovationsprojekter ender med kun at være spændende enkeltprojekter, fordi deres reelle bidrag til øget indtjening ikke dokumenteres.
  • Lederne kan ikke affinde sig med, at kunder, brugere, medarbejdere og »folk fra gaden« gøres til eksperter i udviklingen af virksomhedens produkter. Det er traditionelt ingeniører, økonomer og direktionen, som udtænker de nye ideer.
  • Topledelsen nøjes med at udforme en politik for innovation. Strategien følges aldrig op med organisationsændringer, bonusordninger og systematisk opfølgning. Innovationen går i sig selv igen.

Fejl kan åbne nye muligheder

Hertil skal man dog huske, at i en innovationskultur er fejl tilladt. Ja, de er ligefrem ønskværdige. Kun fejl viser, at man afsøger nye muligheder og grænser. Nogle gange må det naturligvis gå galt. Andre gange går det godt. Ledelsen skal vise tillid til den private virksomhed såvel som medarbejderne og lade dem begå fejl – naturligvis inden for rimelighedens grænser.

Accepten af fejl kan være svær at indføre i den offentlige nulfejlskultur. De offentlige ledere er vant til, at fejl giver ballade – enten i medierne, på det politiske niveau eller begge steder. Det er nødvendigt at lægge et fælles fejlniveau, som er acceptabelt i det konkrete innovationssamarbejde.

Andre vigtige elementer i den fælles innovationsaftale, som skal indgås med den offentlige ledelse, kan være stabile processer og systematik i innovationsprocessen. I kan i fællesskab give lederne kompetence og ret til at lede og udvikle uden først at skulle spørge om lov højere oppe i systemet, og lederne kan opfordres til at fremme den medarbejderdrevne offentlige innovation.

Endelig kan man prioritere nytænkning som betydningsfuldt og belønne ledere og medarbejdere, som bidrager til offentlig innovation. At uddelegere ansvar til mellemledere og frontmedarbejdere fremmer innovationen. Fladere hierarkier og tillid til den enkelte er i det hele taget en forudsætning for en innovationskultur.

Mere viden om salg til det offentlige

Salg til det offentlige

Salg til det offentlige Forestil dig en branche, som køber varer og tjenesteydelser for ca. 500 milliarder kr. hvert år. En branche, som efterspørger alle slags varer og tjenesteydelser. Som altid betaler, som ikke kan gå konkurs, og som hvert eneste år udvider sit indkøbsbudget. Den offentlige sektor i Danmark er sådan en branche. Læs [...]

Udbud

Udbud Et udbud er et offentligt indkøb, som din virksomhed i henhold til gældende lovgivning har ret til at give et tilbud på. Det er i fasen op til udbuddet, at din virksomhed skal være aktiv. I den perfekte verden er det faktisk din virksomheds innovation og kontaktskabende aktiviteter, som giver anledning til, at der overhovedet [...]

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor I de sidste 20 år har offentlige ledere og politikere bag kulisserne forberedt sig på de nye tider, hvor kravene stiger, skatteindtægterne falder, og medarbejderne holder op. En sand reformbølge er skyllet hen over gamle, agtværdige institutioner med sammenlægninger, rationaliseringer, digitaliseringer og nye ledelsesformer til følge. Læs videre herunder og bliv klogere [...]