Du kender sikkert de lister som Børsen eller Berlingske hvert år laver over de største virksomheder i Danmark. Det er som regel Mærsk der fører. Efterfulgt af NOVO Nordisk og andre hæderkronede danske virksomheder.
Men hvis man skulle lave listen retvisende. Hvis man lavede en oversigt over de 500 største virksomheder i Danmark og medtog den offentlige sektor, så ville de offentlige virksomheder placere sig på 90 ud af de 100 første pladser.
Så stor er den offentlige sektor.
Et delsegment af et segment er nok
Størrelsen på de offentlige kunder betyder også, at et delsegment af et segment kan være mere end nok for at indfri din virksomheds mest ambitiøse vækstambitioner. For nogle virksomheder handler det endda bare om at have en enkel offentlig virksomhed som kunde. Så er omsætningen og overskuddet sikret.
Den sikre havn i krisetider
Men det offentlige marked er ikke kun stort – det er også konstant.
Når alting ramler. Når huspriserne falder. Banker krakker. Og habitklædte finansfolk er i gang med at pakke kufferterne for at søge mod fjernere himmelstrøg. Eller nu når Storbritannien har stemt sig ud af EU.
Så er det offentlige marked faktisk ikke bare en sikker skanse. Det offentlige er mere end det. Det offentlige er et marked i vækst. Også i krisetider.
Vi så det under finanskrisen, hvor det offentlige forbrug blev sat i vejret for blandt andet at modvirke den stigende arbejdsløshed. Anlægsrammen blev forhøjet. Og der blev fremrykket investeringer for milliarder af kroner til nye veje, hospitaler og daginstitutioner.
Vækstrater der slår alt andet
På det offentlige marked er dine investeringer ikke blot sikre – men vil give afkast i mange år fremover. Vækstraterne i det offentlige slår både fastejendom, C20-indekset, eller hvor du ellers sætter dine penge. Ikke mindst når der er turbulens på verdensmarkederne.