Selvom din virksomhed har et godt overblik over de udbud, der er på vej fra kernekunderne, bør din B2G-enhed samtidig overvåge udbudsmarkedet systematisk. Dagligt kan man holde sig ajour på den Europæiske TED-portal og danske portaler som Udbudsportalen, DOIP og Statens indkøb. Medarbejdere skal være trænet i at læse og forstå̊ udbudsmaterialer. Selv i mindre virksomheder kan det betale sig at anskaffe sig disse kompetencer.
Hvis det virker uoverskueligt at systematisere udbudsmarkedet i dit salg til det offentlige, kan det være en glimrende idé med en udbudskonsulent. Udbudskonsulenten kan både navigere og hjælpe til med udliciteringen af udbud, men kan også strukturere og systematisere udbudsmarkedet for din virksomhed.
Vi er den eneste virksomhed i Danmark, som er specialiseret i strategisk salgsrådgivning, der bidrager til hurtigere og bedre resultater på det offentlige marked. Læs mere om os, se vores cases og kontakt os for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vækste din virksomhed på det offentlige marked.
Udbudskonsulenten er ekspert på udbudsområdet. Udbudskonsulenten kan for eksempel drive udbud i tæt samarbejde med virksomhedens projektledere såvel som virksomhedens brugere. Konsulentens ekspertise kan være en kæmpe hjælp til at navigere rundt i for eksempel EU-udbud, SKI-udbud såvel som konkurrenceudsættelser. Ydermere kan en udbudskonsulent bidrage med komplet viden om de omfattende udbudsregler på nationalt såvel som internationalt plan.
Det er jo netop udbudsreglerne, der gør den største forskel mellem privat og offentligt salg, og for mange også optræder som den største barriere mellem disse. Reglerne kan både volde de private virksomheder problemer, men i særdeleshed også de offentlige enheder. Der kan til tider opdages fejl i udbudsmaterialet, såvel som i opsætningen af udbuddet. Ofte fordi det offentlige ”glemmer” at sætte indkøbet i udbud.
Hele udbudsproceduren kan for mange private virksomheder såvel som den offentlige sektor virke både ressourcekrævende og formålsløs. Netop derfor kan en udbudskonsulent styrke salget og gøre processen lettere for både det private og det offentlige.