Statsejede virksomheder

I 2021 var der helt eller delvist 30 statsejede virksomheder, som var fordelt over aktieselskaber, selvstændige offentlige virksomheder samt interessentskaber. De statsejede virksomheder udfører både samfundsvigtige opgaver, samtidig med at de udøves under de samme vilkår som i den private sektor.

Læs med herunder herunder – eller hent vores bog, podcast og videokursus – og få ny viden om, hvordan du vækster din virksomhed gennem salg til statsejede virksomheder. Du kan blandt andet læse om statens selskaber, statslige aktieselskaber samt offentlige selskaber.

Vi er den eneste virksomhed i Danmark, som er specialiseret i strategisk salgsrådgivning, der bidrager til hurtigere og bedre resultater på det offentlige marked. Læs mere om os, se vores cases og kontakt os for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vækste din virksomhed på det offentlige marked.

Bog

Læs vores bog, Det sikre vækstmarked, og få en dybdegående indsigt i den offentlige sektor og dine vækstmuligheder på det offentlige marked.

Podcast

Lyd til vores podcast om tilbudsgivning og få ny viden om, hvordan du laver et godt tilbud til det offentlige, og hvilke overvejelser skal du gøre dig.

Videokursus

Se vores videokursus og få konkret og praksisrettet vejledning til, hvordan du får succes i din virksomhed gennem salg til det offentlige.

Offentlige selskaber: Tretrinsraketten

Ud over stat, regioner og kommuner findes der en lang række offentlige selskaber. De er i juridisk forstand private selskaber med regnskabspligt og bestyrelser. De kan være interessentskaber, anpartsselskaber eller aktieselskaber. Men de regnes som en del af den offentlige sektor, fordi:

  • Stat, regioner eller kommuner ejer halvdelen eller mere af selskabernes aktier.
  • Stat, regioner eller kommuner har den bestemmende indflydelse i bestyrelserne.
  • Selskaberne udøver en virksomhed, der er så lovreguleret, at den kan sammenstilles direkte med al anden offentlig virksomhed.

Det er ikke småting, de offentlige selskaber beskæftiger sig med. Blandt selskaberne finder man for eksempel havne, lufthavne, affaldsbehandlingsanlæg, tv-stationer, rådgivende ingeniørfirmaer og fjernvarmeselskaber. Blot for at nævne nogle af de brancher, som den offentlige sektor arbejder i.

De offentlige selskaber indkøber varer og tjenesteydelser for mange mia. kr om året. Det offentlige har kontrol med virksomheden, og/eller det offentlige ejer mere end 50 procent af virksomheden. Ofte er der udarbejdet en lov, som definerer selskabets formål, og bestemmer, at en fast andel af bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges af det offentlige.

Man kan anskue de offentlige selskabskonstruktioner som en tretrinsraket, hvor endemålet er en privatisering. Første trin er at udskille et indtægtsdækket område i en selskabslignende form, men stadig under fuld offentlig kontrol. Det er muligt på områder, hvor det offentlige tager gebyr eller indkræver afgifter. For eksempel gebyret for at få en autorisation som VVS-mester (Sikkerhedsstyrelsen) eller prisen for en vaccine mod gul feber (Statens Seruminstitut).

Andet trin i selskabsraketten går under betegnelsen »offentlige selskaber«. Nu er selskabet et rigtigt interessent- eller aktieselskab. Tredje trin i selskabsraketten består i at sælge hele eller dele af virksomheden til private selskaber eller investorer.

Statslige aktieselskaber og privatiseringsproces

Flere af de store statsejede virksomheder gennemgår en langsom privatiseringsproces, hvor staten løbende sælger sine aktier. Politikerne venter enten på det rigtige tidspunkt eller på den rigtige køber, før nye og store områder af den offentlige sektor privatiseres. Når det offentlige tøver med at sælge sine statslige aktieselskaber, kan det skyldes en bekymring for, om forsyningssikkerheden opretholdes.

At der er så mange statsejede virksomheder i Danmark skyldes, at et politisk flertal ønsker, at borgerne i alle dele af landet skal have ensartet behandling inden for visse produkter og services. En privat virksomhed kan godt garantere den samme forsyningssikkerhed ved en overtagelse af det offentlige selskab, men den tilbudte pris vil blive påvirket af sådanne særlige klausuler.

En speciel type af statens selskaber er de store fælleskommunale selskaber, som flere kommuner ejer i fællesskab eller gennem deres medlemskab af interesseorganisationen KL. Tidligere var KL eneejer af kommunernes foretrukne revisionsselskab, det foretrukne forsikringsselskab og det foretrukne it-selskab. Selskaberne blev oprettet efter kommunalreformen i 1970, fordi kommunerne fik tildelt nye opgaver, som de ville forsøge at løfte i fællesskab.

Lige siden har der været heftig debat om de fælleskommunale selskabers rolle som både private og statsejede virksomheder i Danmark. For eksempel når KL-ejede Kommunedata stod klar med et godt tilbud, efter at KL’s egne konsulenter havde rådgivet en kommune om it-spørgsmål. Eller når de KL-ejede Kommune Forsikring og Kommunernes Revision altid kunne give de bedste tilbud i forhold til de private konkurrenter. I dag er næsten alle disse virksomheder solgt for milliardbeløb. Samtidig har masser af private it-firmaer, revisionsfirmaer og forsikringsselskaber opnået markedsandele på det kommunale marked.

Statens selskaber og ”offentlige selskabslignede virksomheder”

Inden for statens selskaber findes der endnu en selskabstype, nemlig de »offentlige selskabslignende virksomheder«. Det er virksomheder, som er integreret i stats- og kommuneregnskaberne. De er således offentlige institutionelle enheder. De offentlige myndigheder har fuld kontrol over selskaberne og dækker selskabernes driftsunderskud eller modtager et eventuelt overskud. Men produktionen er markedsbestemt, produkterne fremstilles i stor skala og afsættes til den private sektor. Salgsindtægterne skal mindst udgøre 50 procent af de løbende driftsudgifter.

Sikkerhedsstyrelsen, landets øverste sikkerhedstekniske godkendelsesmyndighed, er et eksempel på »en offentlig selskabslignende virksomhed«. Virksomheden blev oprettet i 2004 og arbejder under Økonomi- og Erhvervsministeriet på resultatkontrakt. Styrelsen har ansvaret for, at sikkerhedsreglerne overholdes i el-, gas og fyrværkeribranchen. Men styrelsen giver også autorisation til el-, gas- og vvs-installatører mv – en udmærket forretning.

Andre statslige selskabslignende virksomheder er for eksempel Ankestyrelsen, Finanstilsynet, Statens Seruminstitut, Arbejdsskadestyrelsen, statshavnene og Banedanmark.

De statsejede virksomheder vil ofte udfordre eller konkurrere direkte med private virksomheder. De er selv udsat for konkurrence i større eller mindre omfang. Og dermed står de i skudlinjen midt mellem offentlige og private økonomiske interesser. Nogle mener af ideologiske grunde, at selskaberne bør afskaffes, fordi enhver opgave, som kan drives på markedsvilkår, skal overgå til den private sektor.

Statsejede virksomheder i Danmark

Du kan vælge at betragte de statsejede virksomheder (eksempelvis DONG, Energy A/S, Danske Spil A/S og DSB) som sendt fra himlen eller helvede. Alt efter, om du ser dem som nye potentielle kunder for din virksomhed, eller som konkurrenter på det offentlige marked.

Er den statsejede virksomhed en potentiel kunde, vil du møde ledere og indkøbere, som er vant til at agere på b2b-markedet. De har et bedre markedskendskab end mange offentlige ledere og er indstillet på at gøre virksomheden konkurrencedygtig. Med andre ord indeholder det offentlige B2G-marked også et b2b-marked, hvor nye leverandører kan gøre de første erfaringer i forhold til salg til den offentlige sektor.

Er den statsejede virksomhed en konkurrent, kan du vælge at tage det som en udfordring. Du skal vide, at ingen offentlig indkøber føler sig forpligtet til at vælge det offentlige selskab frem for din private virksomhed. Det må man i øvrigt slet ikke. Har din virksomhed for eksempel et godt produkt inden for indenrigsflyvning i Danmark, vil enhver indkøber af indenrigsflyvning undersøge dette tilbud nøje.

Faktisk kan man anskue de markeder, hvor de statens selskaber opererer, som mulige guldgruber på det offentlige marked. En af grundene til, at det offentlige opretter selskaber, er, at man ønsker at opdyrke et marked i stedet for at løse opgaven i det offentlige regi. Statens selskab er underlagt politisk styring og skal opfylde særlige krav. Men din virksomhed kan gå ind på markedet uden disse bindinger.

De selvejende institutioner

Et femte segment i den offentlige sektor er de selvejende institutioner. De selvejende institutioner arbejder på en driftsoverenskomst med et ministerium, en region eller en kommune. Gymnasierne er efter kommunalreformen blevet fjernet fra amterne og oprettet som selvejende institutioner, der arbejder på overenskomst med Undervisningsministeriet. I kommunerne findes tusindvis af daginstitutioner og andre sociale institutioner på driftsoverenskomst.

Selvejende institutioner har en lang historie i dansk socialpolitik, og mange af de sociale tilbud, der kendes i dag, er oprindeligt begyndt som selvejende institutioner oprettet på initiativ af frivillige organisationer.

De selvejende institutioner er i praksis underlagt de samme indkøbsdirektiver og den samme lovgivning som de offentlige institutioner. Driftsoverenskomsten med det offentlige sætter de samme krav til institutionen, som der stilles til andre institutioner, og budgetterne er indregnet i de samlede offentlige budgetter.

De selvejende institutioner er sågar blevet pålagt at sætte deres egen opgaveløsning i udbud, hvilket imidlertid opleves som uforståeligt af de selvejende institutioner, der opfatter sig selv som uafhængige og er præget af ildsjæle og mange frivillige kræfter.

På de selvejende institutioner vil sælgere møde medarbejdere, som virkelig brænder for deres arbejde, og som ikke ser sig selv som offentligt ansatte, men som socialarbejdere, der løser opgaver for samfundet. Din virksomhed kan opnå en god dialog med selvejende institutioner ved at agere som et forbindelsesled til de offentlige beslutningstagere, og virksomheden kan eventuelt tilbyde at overtage administrationsopgaver eller assistance til at forstå regler og lovgivning. Folk, der brænder for en sag, glemmer ofte det kedelige papirarbejde.

Mere viden om salg til det offentlige

Salg til det offentlige

Salg til det offentlige Forestil dig en branche, som køber varer og tjenesteydelser for ca. 500 milliarder kr. hvert år. En branche, som efterspørger alle slags varer og tjenesteydelser. Som altid betaler, som ikke kan gå konkurs, og som hvert eneste år udvider sit indkøbsbudget. Den offentlige sektor i Danmark er sådan en branche. Læs [...]

Udbud

Udbud Et udbud er et offentligt indkøb, som din virksomhed i henhold til gældende lovgivning har ret til at give et tilbud på. Det er i fasen op til udbuddet, at din virksomhed skal være aktiv. I den perfekte verden er det faktisk din virksomheds innovation og kontaktskabende aktiviteter, som giver anledning til, at der overhovedet [...]

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor I de sidste 20 år har offentlige ledere og politikere bag kulisserne forberedt sig på de nye tider, hvor kravene stiger, skatteindtægterne falder, og medarbejderne holder op. En sand reformbølge er skyllet hen over gamle, agtværdige institutioner med sammenlægninger, rationaliseringer, digitaliseringer og nye ledelsesformer til følge. Læs videre herunder og bliv klogere [...]